Den tekniske udvikling har bevirket, at mange akustiske klaverer er blevet afløst
af digitale klaverer. Der er mange årsager til dette. For det første
har man forsket meget i at efterligne klaverlyden i bedre og bedre samplinger
af rigtige flygler. Anslagsteknikken er også blevet væsentligt bedre
på de digitale tangenter i form af vægtede tangenter. Desuden er
vægten kommet ned, således at et moderne stagepiano kun vejer omkring
17-18 kilo, og derved kan bæres af pianisten selv. Højtalersystemerne
er også blevet udviklet, således at mellemtoneområdet, som
især betyder meget for klaverlyden er blevet forbedret både i højtalere
og forstærkere. Digitale klaverer skal heller aldrig stemmes, men kan
stemmes ind efter de øvrige instrumenter. Desuden er det meget lettere
at forstærke et digitalt klaver med et godt resultat, da man ikke behøver
mikrofoner, men bare kan tage en line out i stereo fra klaveret. Dette sker
jo ofte på udendørsscener til store musikfestivaler.
Alligevel oplever de fleste pianister, at digitale klaverer langt fra kan leve
op til den oplevelse, man får ved at spille på et velfungerende,
velstemt flygel. Især indenfor den klassiske musik vil man ikke anerkende
digitale klaverer. Det ville nok også være svært at forestille
sig en koncertpianist i kjole og hvidt spille Chopin på et stagepiano.
Men også i jazzens verden har man svært ved at acceptere de digitale
klaverer.
Der, hvor flygelet virkelig adskiller sig fra digitale klaverer er på
følgende punkter.
Klangen, hvor hele overtoneområdet er meget afgørende for den feeling,
man kan lægge i sin musik. Det næste er anslagsfølsomheden,
som stadig er alt for mekanisk på et digitalt instrument. Udklingningstiden
spiller også en stor rolle, hvor tonerne fra et flygel kan blive stående
i luften i længere tid, hvor et digitalt klaver klinger for hurtigt og
for mekanisk ud. Pedalen er også et meget svagt punkt. På et flygel
kan man meget bedre styre lyden ved hjælp af pedalen end på et digitalt
klaver.
I Copenhagen Jazzfestival var der på et tidspunkt digitale klaverer, men de er nu skiftet ud med flygler, som bliver stillet op udendørs. Dette er naturligvis fordi, jazzpianisterne er utilfredse med at spille på digitale instrumenter. Forstærkningen vil dog altid være et problem f.eks. på plænen i Tivoli, hvor flygelet har lydt skærende som glas og været meget metallisk i sin klang.
Det er jo også klart, at hvis vi skal vedligeholde og videreudvikle traditionerne fra de berømte jazzpianister, kan vi ikke gøre dette ved at skifte flygelet ud med et digitalt instrument.
Alligevel må musikere acceptere, at publikum i højere grad gennem radio og TV vænnes til at høre digitale instrumenter, således at lyden af akustiske instrumenter kan virke fremmed for dem.
Det oplever man til fester, hvor publikum er tilfredse med et digitalt keyboard, der i deres ører lyder som et klaver. Mange selv dyre selskabslokaler har i dag intet akustisk klaver, fordi musikeren har selv instrument med, og når han har det, må det jo være godt nok. Så sparer man jo også klaverstemmeren.
Jazzmusikken har altid været mere åben overfor eksperimenter, så mange af de elektroniske instrumenter er blevet accepteret af jazzpublikummet f.eks. Weather Report med Joe Zawinul.
Det ændrer dog ikke ved den kendsgerning, at det både er en større oplevelse for pianisten og publikum at høre et rigtigt flygel, og at musikken kun kan videreudvikles, hvis man kan fordybe sig i sit klaverspil, hvad der er stort set umuligt på et digitalt klaver.
Per Krogen
Ternemosen 30,
2670 Greve
Denmark
www.pianobar.dk
musikkrogen@mobilixnet.dk