Spillerum - LILLER

Spillerum - hjerterum.
Hvor der er spillerum, er der hjerterum.
Ligegyldigt om det drejede sig om jazz, blues, rock eller pop – så bankede Lillers hjerte for det hele. Selv den mest simple og banale dansktop tekst fik, med Lillers ærlige fortolkning, et troværdigt og betydningsfyldt indhold.

I 1990 fik jeg, som primus motor og co-producer i forbindelse med en produktion, et tæt og personligt forhold til Liller, hans kone Inna og deres søn Nico.

Desværre viste det sig kort tid efter, at det skulle blive Lillers sidste produktion på dansk.

Musikalske historier
Samarbejdet med Liller var utroligt givende. Han var et musisk menneske i den absolut allerbedste betydning. Når musikkontakten først var aktiveret, strømmede det ud af ham med tekstlinier, melodistumper, kreative idéer - og ikke mindst sjove og interessante anekdoter fra hans liv og lange karriere.
En dag bad jeg ham om at skrive alle de gode historier ned. Jeg ville forsøge at etablere et samarbejde med en forfatter eller journalist - men det afslog han kategorisk. Han syntes absolut ikke, at hans musikalske historie var spor interessant. Efter et par dage havde han dog ombestemt sig og ville alligevel gøre et forsøg med forfatterskabet. Han valgte at indtale sin historie på bånd og bad mig høre og afgøre, om det kunne bruges til noget.
Jeg modtog et kassettebånd med gode og spændende historier fra hans barndom, ungdom og karriere start, men vi nåede desværre ikke længere med bog idéen.
Liller blev kort tid efter meget syg og døde den 6. september 1993.
Historierne udkom i 1998, i Lillers originale indtalte båndversion på CD som en del af dobbelt CD’en ”Solist”.

På sporet af en sang
I efteråret 2002 gav Inna mig mere end 200 kassettebånd, som Liller havde samlet sammen i årenes løb. Båndene indeholdt brudstykker fra koncertoptagelser, optagelser fra øvelokalet og hjemme demo optagelser, som Liller foretog alene med båndoptager, guitar og banjo.
Jeg var utrolig spændt, da jeg satte det første bånd i afspilleren. Men efter at have hørt de første strofer fandt jeg ud af, at mine egne erfaringer med Lillers præstationer i et studie heller ikke nu slog fejl med hensyn til hans indsats på dette nye ukendte materiale.
Tankerne gik tilbage til vore studiedage i 1990 og jeg genoplevede det magiske, som man ikke så ofte oplever i et studie. Liller kunne, som solist, utrætteligt og oplagt indsynge et imponerende antal sange i løbet af en enkelt studiedag - helt uden at tabe gløden, varmen og det ærlige udtryk. Ofte blev den allerførste indspilning af hver sang den bedste og denne sikre og overbevisende præstation slog da også igennem på disse sange af forskellig oprindelse.
Uanset den musikalske baggrund viste Liller atter sin suveræne kvalitet.

Sangene
En snes sange blev udvalgt og præsenteret for Inna og sammen besluttede vi, at denne samling sange, efter en teknisk og musikalsk bearbejdelse, skulle udsendes i 2003 og være med til at give et flot og anderledes nuanceret billede af en utrolig alsidig kunstner.

Fra øvelokalet har vi hentet sangene ”Corinne Corrina”, ”White Cliffs Of Dover”, ”Bill Baley”, ”Hi Lili Hi Lo”, ”Blueberry Hill” og ”Kærlighed ved sidste blik”, som blev indspillet i starten af 1990. Sangene ”Masser af succés”, ”Sweet Loraine”, ”What A Wonderful World” og ”Elsk mig stille” stammer fra en koncertoptagelse i Montmartre i september 1990. ”Red Rose” er en ikke tidligere udsendt engelsksproget studieoptagelse af ”Røde rose”. Sangene ”Selv en blind kunne se”, ”Kærlighed i luften”, ”Elefantens vuggevise”, ”Lysene slukkes”, ”Du skal ikke gi’ mig roser” og ”Utopia” tog udgangspunkt i demo optagelser med Liller alene med sin guitar eller banjo, hvorefter der nænsomt blev tilført et musikalsk akkompagnement.

I foråret 2003 blev en række musikere, som havde kendt og spillet med Liller i flere sammenhænge, inviteret i studiet for ”at sidde ind” og give deres bud og opfattelse af den musikalske stil og opbakning, som bedst ville passe til Lillers egne enkle optagelser.
Liller gav dog selv indirekte opskriften på stilen, idet der i hans efterladte bånd fandtes en del med den amerikanske bluesguitarist Ry Cooder, som på sin hel egen måde kan mikse stilarterne blues, jazz og rock. Liller var meget inspireret af dette specielle miks og det var oplagt at give i hvert fald de tre sidstnævnte sange lige netop denne musikalske drejning.

Alle 17 sange giver et indtryk af hans store musikalske rummelighed og er med til at fastslå Lillers status som værende en af vore allerstørste sangere indenfor jazz, blues, rock og pop – hvor der var hjerterum - var der spillerum.

Calle Sand
September 2003